Gabionsvæggen indgik i projektet Viborg Banebro som består af to nybyggede broer der forbinder området syd for banen i Viborg med byen nord for. Broerne spænder henholdsvis over jernbanen og Banegårdsalle. Projekt er en integreret del af et kompleks af projekter som er afhængige af hinanden: Nyt Erhvervs Gymnasium, Viborg Banebro, nye parkeringsarealer samt nye byudviklingsmuligheder.
Projektet bestod overordnet af stiforbindelsen på tværs af banen fra Viborg Bibliotek over Banegårdsalle, gennem Gymnasiet til Hærvejspladsen P-niveau 2. Herfra fortsætter stiforbindelsen over Hærvejsbroen, hvorfra der er trappe og elevatoradgang til terrænniveau og baneperron. Mod syd afsluttes broforbindelsen på en rampe (gabionsvæg), der ender ved nye Baneby.