Sct Mathias Gade Øst, Viborg

Sct. Mathias Gade Øst er et byfornyelsesprojekt i Viborgs historiske bymidte, kun et stenkast fra Domkirken. I projektet har Skive Anlæg og Entreprenør med stor respekt for fortiden opdateret området til nutidens behov og bagefter brolagt området, så det passer til byens karakteristiske gågadesystem med brostensbelægning.

Skive Anlæg og Entreprenør var hovedentreprenør og projektet omfattede al jord, – kloak og anlægsarbejde i forbindelse med udskiftning af diverse forsyningsledninger, opdatering af fælles kloaksystem samt opbrydning og (re-)etablering af byrum med komfortbrosten samt bordursten og plantekummer.

Projektet fandt sted ved flere hovedfærdselsåre gennem Viborg, hvor vi havde ansvaret for sikker udførelse i forhold til vejsyn, skiltning og trafikafvikling for at imødekomme trafikale udfordringer.

Bygherre

Viborg Kommune

Rådgiver

Viborg Ingeniørerne

Entrepriseform

Hovedentreprise

Opstart

Marts 2024

Aflevering

November 2024